Drifts- kontrol, og vedligeholdsplaner
Forside | Drifts- kontrol, og vedligeholdsplaner
Drifts- kontrol, og vedligeholdsplaner
Det er altid bygningsejerens ansvar at bygningen lever op til bygningsreglementets krav i § 82 om, at byggeri skal have en tilfredsstillende sikkerhed for personer i tilfælde af brand og acceptable forhold for redning af dyr i byggeri med erhvervsmæssigt dyrehold. Brandsikkerheden i et byggeri skal opretholdes i hele levetiden. Dette kan gøres gennem en DKV plan for den givne bygning.
Ved nybyggeri, ved om og tilbygninger, samt anvendelsesændringer, bestræber vi os på at udarbejde en saglig og god DKV- plan der er tilpasset det konkrete byggeri. DKV- planen indeholder de redskaber og værktøjer der skal til for at overholde Bygningsreglementets § 137, der fortæller at drift, kontrol og vedligehold af brandsikkerheden i og ved bygninger skal ske, så det sikres, at sikkerheden i tilfælde af brand er opretholdt i hele bygningens levetid.
Vi udarbejder også DKV-planer til eksisterende byggeri, hvor der er opstået behov herfor, enten på grund af manglende DKV-planer, krav fra beredskabet ændrede behov, eller opdatering af eksisterende DKV grundlag.
Foretages brandsyn, benyttes bygningens DKV-plan som grundlag for brandsynet. Vi kan hjælpe med at få implementeret diverse procedurer, instrukser og belægnings, indretnings- samt pladsfordelingsplaner, som påkrævet.